DANMARKS
HYGGELIGSTE TATTOO SHOP
Visionen for Selfmade Tattoo Studio
"Danmarks hyggeligste tattoo studio" er ikke en officiel titel, vi har vundet; det er en titel, vi har omfavnet med stolthed, efter gentagne udtalelser fra vores kunder. Martin Monne og Ralf Monnerup, to fætre med en fælles passion for tatoveringskunsten, slog sig sammen og etablerede Selfmade på Frederiksberg i København i 2016. Deres vision var at skabe et tatoveringsstudio fyldt med talentfulde kunstnere, der hver især kunne bidrage til tatoveringens unikke kunstform. Samtidig ønskede de at forme et team, der delte en faglig passion og et stærkt og venskabeligt kollegialt fællesskab, hvor det skulle være sjovt at gå på arbejde.
Vi har skabt et åbent studie, der byder alle velkommen, og hvor kreativ udfoldelse har frit spil. Vi elsker vores arbejde hver dag, velvidende at vores kunder sætter pris på at vende tilbage til studiet igen og igen. Sammen har vi skabt et miljø, der inviterer til alt fra leg og dybe samtaler til støtte gennem livets op- og nedture. Vores kunder fortæller os ofte på vores sociale medier, at vi adskiller os fra andre tatoveringsstudier. Vi tilbyder en afslappet atmosfære, hvor alle er velkomne til at nyde en kop kaffe og en snak om projekter eller bare sludre.
I øjeblikket har vi et stærkt team på 9 fantastiske kunstnere og tatovører, som hver især bidrager med deres unikke stil og ekspertise. Lær mere om hver enkelt tatovør og deres stil